Hvad er London Studio?

Det er et effektivt, dynamisk og veletableret gymnastikprogram, som giver fysisk velvære og øget vitalitet. London Studio er også en indstilling, et ønske om at bevare en spændstig og smuk skikkelse eller genskabe den "tabte", hvilket sker gennem en enestående kombination af de mest effektive øvelser i moderne ballet, callanetics, pilates, yoga og ortopædi, hvor kroppen gennemarbejdes koncentreret og hårdt.

London Studio tilbyder følgende timer:

Lotte Berk Work-out: Work-out er en fusion af ballet, pilates/callanetics og yoga. Vi starter timerne med en kort opvarmning, og arbejder os derefter igennem alle muskelgrupperne ved hjælp af balletøvelser, styrketræning, eventuelt med små vægte, bolde eller elastikker, efterfulgt af udstrækning og afspænding. Vi lægger vægt på mange gentagelser med ingen eller kun lav vægt, efterfulgt af udstrækning for at opbygge lange og flade muskler. Kroppen bliver arbejdet igennem fra top til tå, og det kan anbefales at kombinere med hjerte-kredsløbstræning som Zumba eller løb.

Zumba: Zumba er en livsglad fusion af rumba og. Vi starter enkelt og let tilgængeligt, og bygger langsomt trin og koreografi op i løbet af sæsonen. Musikken og de bløde rytmer sætter gang i både fødder og lattermuskler, og Zumba er en af de mest livsglade motionsformer der findes.

Yoga: Yogaens langsomme og kontrollerede bevægelser giver plads til både meditation og ro i timerne. De lange seje stræk og statiske øvelser giver både fleksibilitet og styrke, ved at opbygge kroppen indefra med kropslåse og fokus på vejrtrækning. Yogaens langsomme flows er speciel god til dig der ønsker fokus både fysisk og psykisk.